Det uægte Matthæusevangelium

 

Evangeliet stammer fra det 9.århundrede og regnes som vestkirkens udgave af de apokryfe fødsels- og barndomshistorier, som begyndte at florere i den østlige del af kirken i det 2.århundrede. Disse apokryfe skrifter blev aldrig optaget i den etablerede kirkes kanoniske skriftsamling. Ikke desto mindre har de givet inspiration til mange af malerkunstens religiøse billeder, ligesom den katolske kirke til dels har funderet sine dogmer om Marias ubesmittede undfangelse og hendes evige jomfruelighed på disse fortællinger.

 

   Men det skete herefter, at der blev udstedt en proklamation ifølge en befaling fra kejser Augustus om, at alle mennesker skulle registreres, enhver i sit eget land. Denne proklamation var udstedt af herskeren over Syrien, Cyrinus. Josef og den salige Maria måtte derfor registreres i Betlehem, både Josef og Maria stammede nemlig derfra, de var af Juda stamme og af Davids hus og slægt. Da Josef og den salige Maria så gik på den vej, der fører til Betlehem, sagde Maria til Josef: "Jeg ser to folk foran mig, et, der græder, og et, der glæder sig!" Josef svarede hende: "Sid nu stille på dyret, pg lad være med at sige sådan noget nonsens!" Men så stod der en blændende smuk, ganske ung mand foran dem, iført hvidt tøj, og han sagde til Josef: "Hvorfor siger du, at det er noget nonsens, det, Maria har sagt om de to folk? Det var nemlig jøderne, hun så græde, fordi de har fjernet sig fra deres Gud, og det var hedningerne, der glædede sig, fordi de nu er kommet tæt hen til Gud, sådan som han lovede vore fædre: Abraham, Isak og Jakob, nemlig at den tid kommer, hvor velsignelsen vil blive uddelt til alle folkeslag ved en efterkommer af Abraham!"
   Og da englen havde sagt dette, befalede den dyret at standse, fordi tiden var inde til, at Maria skulle føde. Og han sagde til den salige Maria, at hun skulle stige ned fra dyret og gå ind i en hule under en grotte, hvor der aldrig var lys, men altid mørke, fordi dagslyset ikke kunne trænge ind. Og da den salige Maria var kommet ind i den, begyndte den overalt at lyse med en glans, som om det var midt på dagen. Sådan lyste det guddommelige lys op i hulen, at der hverken manglede lys ved dag eller nat, sålænge den salige Maria var der. Og her fødte hun en søn, som engle straks stillede sig omkring ved fødslen, og som de tilbad, da han var født og snart stod på sine fødder med ordene: "Ære være Gud i det højeste og fred med mennesker, som har en god vilje!" Nu var det også sket, da Herrens fødsel nærmede sig, at Josef havde skyndt sig ud for at finde jordemødre. Da han havde fundet dem, vendte han tilbage til hulen, og han fandt sammen med Maria det barn, hun havde født. Og Josef sagde til den salige Maria: "Jeg har taget to jordemødre med til dig, Zelomi og Salome, som står udenfor ved indgangen til hulen, men de tør ikke gå herind på grund af det vældige lys". Da Maria hørte det, smilede hun. Josef sagde til hende: "Lad være med at le, pas dog på, så de kan tilse dig, måske trænger du til et lægemiddel". Så gav han dem besked om at komme ind til sig. Salome gik ikke ind, men da Zelomi var kommet ind, sagde hun til Maria: "Tillad mig at røre ved dig!" Da Maria havde tilladt hende at foretage en undersøgelse, udbrød jordemoderen med høj røst: "Herre, store Herre, hav medfølelse med mig! Aldrig har man hørt om eller blot kunnet tænke, at en kvinde har bryster, der er fyldt med mælk, når hun har født en søn, og at hun dog viser sig at være jomfru! Der er ikke flydt blod ud, da hun fødte, og hun føler ingen smerter ved fødslen! Det var en jomfru, der undfangede, en jomfru, der fødte, og hun er stadig jomfru!" Da Salome hørte denne ytring, sagde hun: "Tillad, at jeg føler efter og undersøger, om det er sandt, hvad Zelomi har sagt!" Og da den salige Maria havde tilladt hende at føle efter, stak hun sin hånd ind. Men da hun trak sin hånd ud igen, brændte den, og fordi det gjorde meget ondt, begyndte hun at græde voldsomt, hun blev meget bange og råbte: "Herre, Gud, du ved, at jeg altid har frygtet dig, alle fattige har jeg behandlet uden betaling, af enken og den faderløse har jeg intet villet modtage, den hjælpeløse har jeg ikke ladet gå tomhændet bort. Og se nu den ulykke, der er overgået mig, fordi jeg uden grund har villet undersøge din jomfru!
   Da hun sagde dette, viste en ung, strålende mand sig for hende og sagde: "Gå ind til barnet, tilbed det, og rør det med din hånd, og han vil helbrede dig, fordi netop han er frelser for verden og for enhver, der håber på ham!" Hun gik straks ind til barnet, tilbad det og rørte ved en trævl af det tøj, barnet var svøbt i, og straks blev hendes hånd rask. Hun gik ud, begyndte at udbrede og fortælle om de store begivenheder, hun havde set, hvordan hun havde lidt, og om hvorledes hun var blevet rask, således at mange kom til tro ved hendes prædiken.
   Der var også sket det, at nogle fårehyrder forsikrede, at de midt om natten havde set engle, der sang en salme, som priste og lovsang Gud og udråbte, at der var født en frelser for alverden, som er Herren Kristus, ved hvem Israel skulle genvinde sin frelse.
   Men også en vældig stjerne, hvis størrelse aldrig var set siden verdens skabelse, skinnede over hulen fra aften til morgen. Og de profeter, som var i Jerusalem fortalte, at denne stjerne viste, at Kristus var født, som skulle opfylde løftet ikke blot for Israel, men også for alle folkeslag.