EKSAMEN

______________________________                                 

 

RELIGION C

RELIGION B

KULTURFAG - synopsis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad gør jeg til eksamen? Det er dit valg! Men her følger en fremgangsmåde, du kan benytte, hvis du ikke har nogen bedre ideer.
  1. Præsentation af teksten: Hvorfra stammer den? Hvilken genre? Er det er myte, eller rummer teksten et ritual? Er der noget særligt, du overordnet vil bemærke om den? Punktet kan indskrænkes til blot at nævne, at det fx er en tekst fra Koranen Sura 2, hvilket vil fremgå af det udleverede materiale.
  2. Referat af teksten. Sørg for at komme rundt i hele teksten!
  3. Tolkning af teksten. Forklar alle begreber og sammenhænge af religionsfaglig karakter.
  4. Perspektivering. Sammenligning med læst tekst. Inddrag evt. stof fra andre områder. Det kan også være stof fra helt andre fagområder end religion.

 

Der vil til teksten være knyttet et overordnet spørgsmål, fx I tilknytning til tekstgennemgangen ønskes en redegørelse for begreberne mana og tabu. Dette spørgsmål skal naturligvis besvares, men du skal ikke standse her! Giv alt hvad du har i dig inden for det pågældende fagområde!

EKSEMPLER PÅ EKSAMENSSPØRGSMÅL:
 

Redegør for tekstens holdninger og tag stilling til dem.

Uddrag af Simone de Beauvoir: Eksistentialismen og den borgerlige snusfornuft (1948)

Afsnittet er skrevet under indtryk af retsopgøret efter den tyske besættelse.

 

For at et menneskes liv overhovedet skal få en mening, må det holdes ansvarlig for såvel det onde, som det gode, og per definition, er det onde, det, man i det godes navn ikke kan acceptere uden at gå på akkord med sig selv. Det er af den grund, at jeg selv personligt ikke underskrev benådningsansøgningen for Robert Brasillach. (…) For det første, fordi "at forstå" ikke er det samme som at undskylde, og man forstår aldrig den situation, i hvilken et frit menneske tager sin beslutning, men selve beslutningen kunne have været en anden end den, den var; at fatte sammenhængen i et liv , dets forbindelse med den omgivende verden, dets logiske udviklingsforløb,alt dette forhindrer ikke, at det fremtræder som et valg; jeg indså klart, at den anklagede havde dannet sig sine egne meninger, sin smag og denne følsomhed, som man ville bruge som hans undskyldning, men hvis fordærvelighed, hans fejl, tværtimod vidnede klart om. Og dernæst havde det grebet mig at se, i hvor høj grad Brasillach vedkendte sig sit liv; men netop på den måde erklærede han sig solidarisk med sin fortid; i det øjeblik han gjorde krav på at være et frit menneske, gjorde han også krav på at blive straffet. Og denne enhed, som han selv havde skabt af de forløbne måneder og år, fandt jeg, at alle måtte ønske sammen med ham. At fornægte fortidens vredesudbrud og viljesytringer og frem for dem foretrække øjeblikkets rørelse ville være at splintre denne menneskelige eksistens i værdiløse småstykker, det ville være at tilintetgøre fortiden, at begrave de døde i glemslens dyb, som havde de aldrig eksisteret, og dermed bryde med alt, hvad der bandt os til dem. Endelig var der også den hykleriske pomp og pragt ved processen, som sætter et afgrundsdybt skel mellem principper og virkelighed; men hvis ikke ideerne eksisterer virkeligt, hvis de konkrete kendsgerninger ikke betyder noget, så er et menneskes liv også en ting, der er ganske blottet for mening og betydning; hvis derimod de værdier, vi tror på, er virkelige, tungtvejende, er der ikke noget chokerende i at bekræfte dem, selv om det koster et menneske livet.

(…) Thi det at straffe vil sige, at man anser mennesket for frit, både i godt og i ondt, det vil sige, at man skelner mellem det gode og det onde i den måde, hvorpå mennesket forvalter sin frihed, det vil sige, at man ønsker det gode.

 

 

 

 

I tilknytning til tekstgennemgangen ønskes en redegørelse for de  fem søjler.

Sûra nr. 98:

 

Sûra al-bayyina - det klare bevis

 I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn!

 

1. De, der fornægter sandheden blandt Skriftens Folk og blandt afgudsdyrkerne, kunne ikke løse sig fra deres vrangforestillinger, før de fik et klart bevis -

2. en budbringer fra Gud, der foredrog de rene og hellige skrifter for dem,

3. med tydelige og evigtgyldige forordninger.


4. Skriftens Folk blev først splittede, da det klare bevis kom til dem (nogle lod sig vejlede - andre fornægtede fortsat sandheden).

5. Og de blev ikke påbudt andet end at tilbede Gud og give sig oprigtigt hen til Ham, at forrette bøn og (rense sig ved at) betale skat. Det er den rette religion.


6. De, der fornægter sandheden blandt Skriftens Folk og blandt afgudsdyrkerne, vil komme i Helvedes ild, og de skal dvæle dér for evigt. De er de værste af alle skabninger.

7. De, der tror og gør gode gerninger, er visselig de bedste blandt alle skabninger.

 8. De vil blive belønnet af Gud med Evighedens Haver med rislende bække, og de vil dvæle dér for evigt. Gud vil være tilfreds med dem - og de med Ham. Det er, hvad der venter de gudfrygtige.

 

 

 

 

I forbindelse med tekstgennemgangen ønskes en redegørelse for undernes betydning i kristendommen.

 

MATTÆUSEVANGELIET kapitel 8:

Officeren i Kapernaum

v5  Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: v6  »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« v7  Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« v8  Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. v9  Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« v10  Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. v11  Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, v12  men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« v13  Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Helbredelsen af Peters svigermor og andre syge

v14  Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. v15  Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

v16  Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, v17  for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
      Han tog vore lidelser,
      han bar vore sygdomme.

 

 

 

 

I forbindelse med tekstgennemgangen ønskes en redegørelse for jætternes funktion i nordisk religion.
 efter Vilhelm Grønbech: Nordiske Myter og Sagn 1947:

Myten om Thors fisketur:

Thor kom en aften til jætten Hymers gård, og da det var sent, fik han lov at blive der om natten. Tidligt næste morgen stod Hymer op, klædte sig på og gjorde sig klar til sig til at ro ud på havet for at fange fisk.
Thor vågnede samtidig og bad Hymer om lov til at tage med, men Hymer sagde, at sådan en splejs ikke ville være megen nytte og sikkert ville blive bange, når de kom så langt ud, at de ikke mere kunne se land. Det svar gjorde Thor så gal i hovedet, at han nær havde slynget Mjølner i hovedet på Hymer, men han besindede sig og svarede, at Hymer bare kunne ro så langt ud han ville, og at det ikke blev ham, der først ville bede om at vende om!

Han spurgte nu Hymer, hvad de skulle bruge til madding, hvortil Hymer svarede, at det måtte han selv finde ud af. Hymer havde en flok okser gående på en mark lige ved siden af, som han var meget stolt af. Især den store tyr "Himmelbrøleren" var hans yndlingsdyr. Thor gik lige hen til tyren, og med et snuptag tog han den i hornene og vred dens hoved af. Det blev Hymer noget harm over, men han vovede ikke at sige noget.

Hymer stødte så båden fra land, satte sig ud i forstavnen og begyndte at ro. Thor tog også et par årer og satte sig bag i båden, og så kom der for alvor fart på og båden fløj hen over vandet med skumsprøjt for boven.
Da de havde roet nogen tid sagde Hymer, at de nu var nået til den fiskeplads, hvor han plejede at fange flyndere. Thor sagde, at han ville længere ud, så de fortsatte en tid endnu. Nu begyndte Hymer at blive nervøs og sagde, at nu var de kommet så langt ud, at de kunne støde på Midgårdsormen, men Thor ville ikke stoppe endnu.

Langt om længe holdt Thor op med at ro og lagde årerne op i båden. Så skulle han have fiskegrejet gjort klar. Han tog bådens anker og ankertov og brugte som krog og snøre. Oksehovedet blev sat på ankeret og så kastede han det langt ud i vandet. Knapt havde ankeret nået bunden før der var bid, og sikke et ryk det gav. Det trak så hårdt i linen, at begge Thors næver dundrede mod rælingen med et brag. Så blev blev Thor vred. Han spændte sit styrkebælte, og stemte fødderne hårdt mod bådens bund. Båden blev derpå trukket i vild fart hid og did, og til sidst trak Thor så hårdt, at begge hans fødder gik igennem bådens bund og han stod nu med fødderne på havbunden. Så fik han halet linen næsten ind og kunne nu se, at det var Midgårdsormen der var gået på krogen. Thor holdt fast i linen med den ene hånd så dens hoved blev holdt oppe over vandet, medens han med den anden greb efter Mjølner for at give ormen en ordentlig en på panden. Imens hvæsede ormen og spyede edder og gift, og Hymer blev så bleg og skrækslagen ved synet, at han greb en økse og huggede linen over, så ormen sank tilbage i havet. Thor kastede derpå i raseri hammeren efter den og kylede derefter Hymer over bord, så han måtte svømme i land, hvorpå Thor selv vadede ind til land, stadig med benene gennem bådens bund.

 

 

 

Kulturfag

 

Eksamen:

"Der afholdes en mundtlig prøve i faggruppen på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale på 8-12 sider. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en - eller flerfaglige problemstillinger. Eksaminationstiden er 45 minutter pr. eksaminand. Der gives 3 timers forberedelsestid til udarbejdelse af en synopsis."

Arbejdsgang:

1. Læs teksterne igennem med henblik på:

Hvad handler den enkelte tekst om?

Hvilke holdninger og synspunkter giver den enkelte tekst udtryk for?

Prøv at dele teksterne ind i afsnit og giv afsnittene overskrifter.

Hvordan synes I, at historie, samfundsfag og religion kan inddrages.?

 

2. Foretag en brainstorm for at finde frem til et fælles hovedspørgsmål for gruppen:

Tag udgangspunkt i teksterne (hvad undrer jer – er der noget I savner svar på?). Inddrag også det vi har arbejdet med i historie, samfundsfag og religion.

Hvilke underspørgsmål bliver I nødt til at stille for at besvare hovedspørgsmålet? Se efter modsætninger, hypoteser, fordomme og paradokser.

 

 

I skal udarbejde en synopsis, der skal bestå i:

a. Et hovedspørgsmål (problemformulering).

Dette hovedspørgsmål skal skrives således, at I gør det klart, hvad der er, der undrer jer.

Herefter skal I skrive:

- hvorfor det undrer jer

- hvorfor det er vigtigt /  nødvendigt at finde et svar på dette.

Punkt a skal skrives i hele sætninger og fylde 8-12 linier i alt.

b. Underspørgsmål der er nødvendige for at besvare hovedspørgsmålet.

Dette skal skrives kort, og I skal kun medtage de underspørgsmål, der er nødvendige for at besvare hovedspørgsmålet.

I kan eventuelt skrive stikord.

c. En konklusion. Det vil sige: et svar på hovedspørgsmålet.

Dette skal skrives i hele sætninger og fylde 8-12 linier

 

 

 

RELIGION B


Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af projektet og en ukendt tekst på højst 2 normalsider, inkl. evt. andet materiale, valgt af eksaminator, inden for et af de læste undervisningsforløb. Teksten sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationen består dels af en kort fremlæggelse (ca. 5 minutter) og en drøftelse af projektopgaven, dels af fremlæggelse og drøftelse af den ukendte tekst.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.


Hvad gør jeg med den ulæste tekst?

Det er dit valg! Men her følger en fremgangsmåde, du kan benytte, hvis du ikke har nogen bedre ideer.

  1. Præsentation af teksten: Hvorfra stammer den?  Afsender? Hvilken genre? Er det er myte, eller rummer teksten et ritual? Er der noget særligt, du overordnet vil bemærke om den? Punktet kan indskrænkes til blot at nævne, at det fx er en tekst fra Koranen Sura 2, hvilket vil fremgå af det udleverede materiale.
  2. Referat af teksten. Sørg for at komme rundt i hele teksten!
  3. Tolkning af teksten. Forklar alle begreber og sammenhænge af religionsfaglig karakter.
  4. Perspektivering. Sammenligning med læst tekst. Inddrag evt. stof fra andre områder. Det kan også være stof fra helt andre fagområder end religion.