OVERSIGT

G. W. F. Hegel 1770-1831


Den tyske idealisme - filosofisk system hvor ånden er i centrum. Verdenshistoriens mål er, at Verdensånden realiserer sig i materien (den materielle virkelighed) - processen er stadig mediation (formidling) af modsætninger (tese -antitese -syntese). Samfundene og vores samlede bevidsthed udvikles til stadig højere niveauer, og Hegel mener, at målet er nået i den samtidige preussiske stat, som blev regeret af Frederik den Store (1712-1786). Han indførte tænke-, tale- og skrivefrihed, undervisningen reformeredes i oplysningstidens ånd og retsplejen humaniseredes.

 

 

 

Materialisme

  Eksistensfilosofi
Karl Marx 1818-1883   Søren kierkegaard 1813-1855 

Socialisme, kommunisme.  

Opgør med Hegels filosofi: Marx vender populært sagt  Hegel på hovedet. Den materielle produktion af livsfornødenheder er udgangspunkt for alt. Basis er den materielle produktion, men sideløbende produceres religion, etik, jura, kultur, politik, ideologi -overbygningen.

Marx er ateist. Samfundets materielle produktion  har skabt religionen for på samme tid at have en institution, der understøtter det eksisterende uretfærdige samfund ved at give det mening. Men samtidig er religionen også en protest mod samfundets uretfærdighed. Religionen giver mennesket en falsk bevidsthed. "Religion er folkets opium" og vil forsvinde i takt med socialismens udvikling.

Arbejderne (Proletariatet) skal overtage produktionsmidlerne ved revolution og oprette "proletariatets diktatur".

Fokus på kollektivet. Målet er det kommunistiske samfund - hvor udbytning, fremmedgørelse og falsk bevidsthed er forsvundet - her "yder alle efter evne og nyder efter behov."

 

Ludvig Feuerbach 1804-1872

Religionskritik i centrum. Religion er antropologi, og antropologien er sanselig eller materialistisk. Gud er menneskets projektion.

 

  Kierkegaards fokus er på "den enkelte" og ikke på samfundet. "Mængde er usandhed".  Eksistensen, der er kendetegnet ved det ”pludselige”, kan ikke rummes i et system, som hos Hegel. Anerkender ikke Hegels mediation. Modsætningerne er absolutte (ex. godt - ondt). Udgangspunktet for erkendelsen af sandheden må, da kun Gud kender den objektive virkelighed, være subjektiviteten. Betoner valg - og ansvar for medmennesket  ("næsten" er den du ser).

Stadier (standpunkter): det æstetiske - det etiske - det religiøse. Det drejer sig om at vælge sig selv (at ville være sig selv)

Nøglebegreber: angst - valg - ansvar - angst

Religionskritik 

Marx, Feuerbach

Friederich Nietzsche 1844-1900

Forkynder Guds død - nihilisme. Mennesket tillægger derfor selv livet værdi, og dette fører for Nietzsche til et gjaldende Ja, til livet! "Kun som æstetisk fænomen er verden retfærdiggjort." Livets mening er evig tilblivelse.

 

   
  Ateistisk eksistentialisme Religiøs eksistentialisme 

 

Jean-Paul Sartre 1905-1980

Hovedværk: "Væren og intet" 1943. Tankegangen fremlægges mere populært i "Eksistentialisme er humanisme" 1946.

Tilværelsen er principielt absurd. Subjektiviteten, valg og ansvar (for menneskeheden) betones. Eksistensen går forud for essensen: Mennesket er, hvad det gør sig selv til gennem de eksistentielle valg. Nøglebegreber: frihed - valg - ansvar - angst (en del af enhver handling).

Synspunktet modificeres senere via marxisme og psykoanalyse, som antager, at mennesket på forhånd er bestemt af psykologiske og sociale faktorer.

Albert Camus 1913-1960

"Sisyfosmyten" (1942) er en essaysamling, der som emne har absurditeten og menneskets permanente revolte (oprør). Sisyfos er et billede på mennesket, stenen på menneskelivet (den absurde tilværelse). Men absurditeten giver mennesket frihed, og derfor må man tænke sig Sisyfos som en lykkelig mand. Det er hans liv; der er ingen "guder", der sætter dagsordenen. Det absurde menneske skal "holde absurditetens sår åbent", det skal leve i oprør: skabe, handle og elske på trods af absurditeten.

 

Gabriel Marcel 1889-1973

Karl Jaspers 1883-1973